Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Filskov

I dagplejen i Filskov arbejder vi ud fra de seks læreplanstemaer i Billund Kommune. Vi finder stor glæde ved at skabe en tryg og hjemlig hverdag for børnene og udvikle deres færdigheder, så de får en god start på livet.

Filskov byder blandt andet på to legepladser, et anlæg og masser af turmuligheder. Vi mødes og nyder dyrestien og Den Skæve Bane. 

Vi besøger jævnligt børnehaven, fordi det forbereder barnet på overgangen fra dagpleje til børnehave, og børnene bliver fortrolige med omgivelserne og personalet.

Når vi er samlet i hallen, legestuen eller udendørs, gør vi brug af hinandens individuelle kompetencer. Vi prioriterer, at børnene kan lege, men vi har også fokus på læreplanstemaerne, som vi arbejder med i de forskellige perioder.

At mødes i legestuen gør, at børnene skaber relationer til de andre børn og voksne i teamet, og det har en positiv effekt, når børnene skal i gæstedagpleje

Én gang om ugen går vi i legestuen. I sommerhalvåret tager vi i spejderhytten, som byder på fantastiske udendørsaktiviteter. I vinterhalvåret gør vi brug af hallens faciliteter. Der er heldagslegestue en gang om måneden.