Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Jette Juel Jørgensen

Læs her mere om Jette og om hvordan hun med egne ord arbejder som gæstedagplejer.

Velkommen i gæstedagpleje hos

Jette Juel Jørgensen

Daltoften 47

7200 Grindsted

 

Jeg er født i 1960, gift med Kaj som er på efterløn, og vi har 4 voksne børn og 7 børnebørn. Vi bor i et dejligt hus med en baghave og indkørsel, som er indrettet som legeplads til børnene. Vi har ingen husdyr. 

 

Jeg har været ansat som dagplejer i Billund kommune siden 1992, først med faste børn, men de sidste mange år som gæstedagplejer. Jeg har børn fra mine kollegaer, når de er syge, har fri eller er på kursus. 

 

Jeg mødes med de andre dagplejere på legepladsen, på kælkebakken og andre steder i nærområdet. På den måde har børnene og jeg set hinanden, inden de kommer i gæstepleje hos mig. Jeg er i heldagslegestue sammen med team Øst, og besøger gerne de andre teams, når det er muligt.

 

Det vigtigste for mig i hverdagen er at give børnene tryghed og omsorg, så de kan lege og lære. Jeg snakker gerne med børnenes faste dagplejer, og får at vide, hvordan de plejer at sove og spise, og hvad der ellers er vigtigt, for at de får en god dag, så tæt på deres sædvanlige rutiner som muligt. 

 

I dagplejen arbejder vi med læreplanstemaerne. Jeg arbejder ofte med sprog, motorik og natur, da det er det som for mig er nemmest at arbejde med, sammen med børn, som ikke er i deres trygge omgivelser. 

 

Vi læser og synger rigtig meget, og snakker om alt, hvad vi ser og oplever.

Vi er ude næsten hver dag, så vi kan følge med i årstiderne og opleve vejret og alt levende, både dyr og planter. Vi bevæger os og triller, hopper, løber og slår koldbøtter, så vi får brugt hele kroppen.

 

Jeg glæder mig til at tage imod jeres barn i gæstepleje.