Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Karin Pedersen

Læs her mere om Karin og om hvordan hun med egne ord arbejder som dagplejer.

Jeg hedder Karin Pedersen, bor i Grindsted midtby, og hører til i team Syd1. Jeg har været ansat som dagplejer siden 2006.

Jeg er gift med Peder og vi har fire børn, hvoraf den yngste stadig er hjemmeboende. Derudover har vi i familien også hund og kat.

 For mig er det vigtigt at:

  • Give barnet en tryg hverdag
  • Anerkende barnet
  • Se barnet og møde barnet, hvor det er
  • Sørge for tid og ro til fordybelse
  • Have et åbent og ærligt samarbejde med forældrene

 Mit mål er, at de børn der kommer i mit hjem, må få en tryg hverdag, hvor de trives og får masser af glæde og omsorg, både fra mig og de øvrige børn i min flok.

 Jeg arbejder ud fra de 6 læreplanstemaer. 

Sammen med de øvrige dagplejere i Syd, skifter jeg tema hver måned, hvor vi i fællesskab laver en plan, måned for måned, med forskellige aktiviteter, der som minimum inddrager månedens læreplanstema.

Børnene og jeg nyder, at komme ud under åben himmel. 

Her mødes vi ofte med andre børn og dagplejere på en legeplads, til en tur ned til ænderne eller køerne på engen. Når foråret sætter ind og til hen i efteråret, besøger vi børnehavens legeplads ca. én gang om ugen. 

Særligt i efterårs- og vintermånederne er vi hyppige gæster på biblioteket, enten for at låne bøger eller for at være tilskuere/deltagere til eksempelvis teaterforestillinger eller rytmik, som biblioteket arrangerer.

 Jeg bliver løbende tilbudt forskellige kurser, hvor jeg blandt andet har gennemført:

 Dagplejeruddannelsens grund modul

Kompetenceudvikling for dagplejere

MARTE MEO

Arbejdet med for tidligt fødte børn

Førstehjælp