Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Louise Gadeberg

Læs her mere om Louise og om hvordan hun med egne ord arbejder som dagplejer.

Hej, jeg hedder Louise og bor Norgesvej 5 i Grindsted. Jeg er fra 1988, er gift med Jonas og sammen har vi to børn fra 2015 og 2018. Vi har en hund, og bor i et røgfrit hjem. Jeg startede som dagplejer i juni 2020.

 

Her hos mig er der plads til at være barn med alt hvad det indebærer, i kærlige rammer med tryghed, nærvær og latter. De små børns udvikling, nysgerrighed og begejstring over ting og nye færdigheder er det bedste jeg ved, og jeg er glad for at kunne være en del af børnenes hverdag hvor vi sammen både leger og lærer. Jeg arbejder ud fra de seks læreplanstemaer: Alsidige personlige udvikling – Sociale udvikling – Kommunikation og sprog– Krop, sanser og bevægelse – Natur, udeliv og science – Kultur, æstetik og fællesskab.

 

En dag hos mig forløber ca. sådan:

Børn der møder tidligt bliver tilbudt morgenmad, og de der har brug for en formiddagslur, får det. Omkring kl. 9 er der formiddagsmad, og derefter går vi ud enten i haven eller på tur. Måske vi finder på at være kreative. Senere får vi frokost, og derefter middagslur. Når børnene står op, får vi eftermiddagsmad, og så leger vi og hygger os indtil mor eller far kommer.

 

Jeg tilpasser dagen efter det enkelte barns behov, så er der brug for en stille dag tager vi det og der er også plads til dage med mere fart på. Jeg følger børnenes initiativ, og vi har ikke “travlt” eller noget vi skal nå. Det er vigtigt for mig at have et godt samarbejde med jer forældre, med en åben og ærlig dialog.

 

Natur og udeliv er en del af hverdagen her og vi er ude alle dage vejret tillader det, enten hjemme eller på tur. Turen kan fx gå til legepladser, grønne områder, skove, Tronsøen eller se på dyrene i området. Hjemme har jeg har en stor have med bl.a. sandkasse og køretøjer, og indendørs er der også masser af plads til at lege.