Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Sandra Linnet Storgaard

Læs her mere om Sandra og om hvordan hun med egne ord arbejder som dagplejer.

Hjertelig velkommen til min dagpleje.

 

Jeg hedder Sandra og bor Jyllandsgade 8i Grindsted. Jeg blev uddannet pædagog i 2013. Jeg har sidenhen arbejdet som skolepædagog i indskolingen og SFO'en på både Vestre og Søndre Skole.

Jeg blev ansat som kommunal dagplejer i august 2018. Jeg har erfaring med det pædagogiske arbejde indenfor børnehave området.

 

Jeg går op i, at børnene får en stille og rolig dag, med forudsigelighed. Men vi kan nu også sagtens være fjollede, danse tosset til musik, gribe de spontane situationer og handle på dem.

Jeg går ind for anerkendelse af barnet og tage udgangspunkt i, hvor barnet er. Altså jeg ser barnets behov. Jeg er god til at sætte ord på barnets følelser, og hvad barnet gør. Til hverdag bruger jeg "Babytegn", hvilket er med til at styrke den nonverbale kommunikation. Jeg er anerkendende og en tydelig voksen.

 

Jeg går op i at både det enkelte barn, men også at hele børnegruppen trives. Jeg ser på, hvordan børnene har det, når de kommer, og ser derudfra, hvad vi gør den dag.

Så vidt det er muligt er vi gerne ude hver dag. Vi kan også finde på at være kreative.

Derudover, arbejder jeg også ud fra den styrkede læreplan.

 

Jeg ser det som en stor vigtighed, at have et godt forældresamarbejde, med en åben og ærlig dialog Her i Vest1, er vi samlet i en nedlagt børnehave, hvor vi har heldagslegestue. Det er vi en gang om måneden. Dvs. at børnene skal afleveres der og hentes der. Vi er syv dagplejere i vores team. Derudover er vi ofte samlet i enten en af børnehaverne her i Vest, eller ude på en legeplads.

 

Helt privat er jeg gift med Kurt, sammen har vi to piger, Stella fra 2013 og Clara fra 2014. Derudover har vi vores lille allergi venlige hund, Molly.

 

Jeg glæder mig til at møde jer, og tage godt imod jeres barn.

De bedste hilsner Sandra.