Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Bodil Marianne Nyborg Madsen

Læs her mere om Bodil og om hvordan hun med egne ord arbejder som dagplejer.

Navn        Bodil Madsen

Adresse   Norgesvej 18  7200 Grindsted

Mobil        25 55 76 02

 

Jeg hedder Bodil, og jeg er en rolig, empatisk og anerkendende dagplejer som virkelig brænder for mit arbejde med børn i 0-2 års alderen.
Hos mig vil jeres barn blive en vigtig del af et hjemligt, overskueligt, stærkt og trygt dagpleje-fællesskab sammen med 3 andre børn og mig, hvor der er tid og ro til nærhed og omsorg.

I et tillidsfuldt og trygt samarbejde med jer forældre er det en af mine allerfornemste opgaver at være med til at give jeres barn et stærkt fundament, som det kan bygge videre på senere i livet.
Jeg arbejder målrettet med jeres barns personlige, sociale, sproglige og motoriske udvikling gennem leg, og så nyder jeg at gribe nuet og følge børnenes initiativer, som giver masser af spontane stjernestunder i løbet af en dag.

Jeg er født i 1961, og jeg har arbejdet som kommunal dagplejer siden 1991, kun afbrudt af orlov, da jeg blev uddannet som pædagog.


Jeg bor sammen med min mand, Svend Erik, i et dejligt hus med særskilt legehave i Grindsted Vest, hvor der er hjerterum og masser af plads til at lege, fordybe sig, undersøge, opleve, lære og være.
Her er røgfrit og ingen dyr.

 

HJERTELIG VELKOMMEN I MIN DAGPLEJE