Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Helle Julius

Læs her mere om Helle og om hvordan hun med egne ord arbejder som dagplejer.

Kære Forældre

 

Jeg hedder Helle. Jeg er årgang 1985 og bor på Arresøvej 7 i Grindsted vest. Jeg er gift med Michael og sammen har vi Louise fra 09, og Oliver fra 11. Vi har også vores hund Baron, som er en labrador.

Efter mange år som blomsterdekoratør, fik jeg i februar 2013 muligheden for at få dette fantastiske job som dagplejer.

 

 I min dagpleje tilbyder jeg masser af plads både ude og inde. Vi har et stort køkken-alrum, gang og legeværelse, hvor der er plads til leg, læring og fordybelse. Vi elsker at sætte musik på danse og synge, lave gymnastik og forhindringsbane, som styrker børnenes motorik. Vi kan også godt lide at bage- lave diverse lækkerier som passer til års tiderne. Udenfor har vi en stor lukket have, hvor børnene har rig mulighed for leg og fordybelse.

Vores hus er røgfrit.

 

I min dagpleje er det vigtigt for mig at give børnene en hverdag som er genkendelig. En hverdag hvor jeg kan give det lille barn tryghed, omsorg og kærlige rammer. Se hvert barn som de er, deres behov og forskelligheder. En hverdag hvor alle er en del af fællesskabet, og hvor det skal være sjovt og spændende. Tryghed skaber Trivsel

 

Hos mig får børnene lov til at fordybe sig både i fri leg og planlagt aktiviteter. At fordybe sig fremmer udvikling hos det enkelte barnet.

 

Jeg arbejder ud fra de 6 læreplanstemaer, om jeg bevidst inddrager i børnenes hverdag, som et redskab til at støtte og bygge viden om det enkeltes barns kompetencer.

 

Hos mig er vi ude hver dag enten i haven eller på ture, legepladser omkring os, en tur på landbrugsskolen, besøge mine andre kollegaer, eller hvad vi har lyst til. Den gode dialog omkring alt det, vi møder på vores tur: dyr lastbiler andre mennesker, vejret og naturen. Derved styrker jeg det lille barns viden.

 

Kurser:

                                    

- Grundkursus for dagplejer                           

- Kollegial supervision                                      

- Børns kompetenceudvikling

- Pædagogiske aktiviteter

- Motorik i dagplejen - Billund kommune 

- Marte Meo

- Førstehjælp