Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Mette Skriver

Læs her mere om Mette og om hvordan hun med egne ord arbejder som dagplejer.

Velkommen på Ågeslundvej 29.

Telefon: 25 55 75 55

 

Jeg er født i 1964 og har været ansat siden 1. marts 1995. Jeg er gift med Hans Jørgen, der er uddannelseschef på Erhvervsakademi MidtVest i Herning, og har 2 voksne børn, Kris og Malene, der begge er flyttet hjemmefra. Desuden er jeg blevet beriget med 2 børnebørn, Willas og Wigga.

 

Vi starter dagen med leg og sang, som er en fast del af min hverdag. Herefter får vi formiddagsmad, der består af brød og frugt. Så går vi måske en lille tur eller laver pædagogiske aktiviteter (skærer græskarhoveder til Halloween eller laver karse til påske). Vi mødes naturligvis også nogle dage med kolleger – dagsformen er helt afhængig af hvilke børn jeg har, og hvad de har lyst til lige netop den dag. Ca 11.00 spiser vi frokost, og bagefter er det sovetid. Når børnene er stået op, spiser vi eftermiddagsfrugt, synger lidt og læser i bøger indtil de bliver hentet. Vi snakker om hvad vi har lavet, og hvordan dagen er gået.

 

For mig er det betydningsfuldt at følge børnenes initiativ,
da det er vigtigt med omsorg, nærvær og tryghed i deres liv.
På den måde bliver der overskud til at knytte relationer
og lære at lege og klare diskussioner.
Vi har ingen stress og jag
men gør tingene efter behag.

 

Desuden vil jeg gerne være i naturen
for så får vi bevæget figuren.
Jeg bor halvvejs på landet,
derfor går vi tur og ser på dyr blandt andet.
Vi snakker om, hvor de bor, og hvad de spiser,
og sange om dyr er noget hvorpå vi priser.

Foruden den pædagogiske grunduddannelse, har jeg været på mange kurser, blandt andet ”Leg og sprog”, ”1. hjælp”, ”For tidlig fødte børn” og ”Marte Meo”.