Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Sarah Juul Simonsen

Læs her mere om Sarah og om hvordan hun med egne ord arbejder som dagplejer.

Hvem er jeg;

Mit navn er Sarah Juul Simonsen, jeg bor på Herningvej 7 i Sdr. Omme. Jeg har været ansat ved Dagplejen i Billund kommune siden Maj 2008. Jeg bor sammen med min mand Johnny, sammen har vi to hjemmeboende børn (Elisabeth og Sophie). Endvidere har jeg to bonusbørn som er voksne. (Cecilie og Frederik). Jeg er super glad for mit arbejde, den tætte relation man får til børnene er fantastisk, det er dejligt at se dem vokse og udvikle sig i løbet at den periode de går i dagpleje. For mig er det vigtigt at børnene føler sig trygge, og føler at de er en del at vores lille fællesskab. At de udvikler nogle gode relationer til de andre børn i børnegruppen.

Det er ligeledes vigtigt for mig at have en god relation til forældrene, hvor vi kan tale sammen. At vi er åbne og ærlige overfor hinanden.

Hvad laver børnene og jeg i min dagpleje!

Natur udeliv og Science

Vi (børnene og Jeg) elsker at være udenfor, og så vidt det er muligt er vi ude hver dag. Vi går gerne i skoven, her er der mange muligheder for leg og læring.

Vi går i haven, og leger i sandkassen, kører med de forskellige køretøjer osv.

Vi bruger de forskellige legepladser rundt omkring i byen.

Vi går ned til trampestien, og kigger på køerne i den periode hvor de går og græsser nede ved åen. Vi plukker bær når det er sæson for det på vores ture på naturstien.

Traditioner

Jeg går meget op i traditioner; børnene og jeg hygger når der er et barn der har fødselsdag. Vi synger fødselsdagssange, taler om hvor gamle børnene er, hvor mange år de bliver. Samtidig med at vi taler om hvor gamle de andre børn bliver næste gang de har fødselsdag. Vi tager også gerne hjem og besøger fødselsdagsbarnet hvis det er muligt for alle parter.

Jul er også en hyggelig tid fyldt med mange traditioner, vi laver kalenderlys, så nedtællingen til jul kan begynde. Vi bager pebernødder som børnene får med hjem. Vi laver julepynt til at hænge på juletræet i vores legestue og til juletræet i kirken hvor vi er nede en gang i løbet af december måned. Vi har juletræsfest i legestuen, hvor nissefar og nissemor kommer og danser med os. I legestuen holder vi julefrokost sammen med de andre dagplejer og deres børn. Vi laver julegaver.

Til Sankt Hans mødes vi og tænder bål og brænder heksen af. Vi synger og grille sammen til middagsmad.

Til påske laver vi påskepynt, til fastelavn holder vi fastelavnsfest osv.

Krop sanser og bevægelse

Vi elsker at høre musik og så danser vi. Det kan være nogle danse som passer til sangene, eller nogle bevægelser som vi finder på imens vi danser.

Vi spiller med balloner, bolde og ærteposer. Vi øver os i at gribe, kaste og trille til hinanden.

Vi går tur i skoven, for at udfordre balancen, når vi gå på et ujævnt underlag. Vi hopper ned fra træstubbe og går på line. Vi hopper i vandpytter og meget andet.

Sociale kompetencer

Jeg og mine kollegaer bruger meget tid på at styrke de sociale kompetencer, vi mødes derfor ofte; vi er i legestue hver onsdag fra oktober til maj. Vi er i heldagslegestue den første onsdag i hver måned.

Henover foråret og sommeren mødes vi (dagplejer og børn) en gang om ugen, på de forskellige legepladser rundt om i byen. Her skiftes vi til at planlægge en aktivitet ud fra de forskellige læreplanstemaer. Vi mødes tirsdag eller torsdag.

En gang om året holder vi bedsteforældre- dag, hvor bedsteforældre kan komme og have en hyggelig formiddag sammen med deres barnebarn, vi får formiddagsmad sammen, der er mulighed for at lege sammen børn og bedsteforældre. Og vi synger sammen alle sammen.

Alle disse fælles aktiviteter gør at børn og voksne lærer hinanden at kende.

Kultur æstetik og fællesskab

Hos mig kan vi godt lide at være kreative, nogle gange tegner vi, andre gange har vi været ude og finde natur materialer, så har vi lavet efterårsglas / ugler på glas.

Vi maler på glas, lysestager osv.

Vi sylter rødbeder, plukker hyben og laver hybenmarmelade. På denne måde kan vi smage på de råvare vi forædler.

Vi går ofte på biblioteket, her kan vi låne og aflevere bøger. Vi kan lege i legekrogen.

Kompetencer/uddannelse/kurser;

Hver 3. år er vi på førstehjælpskursus.

Arbejdet som dagplejer 2011

Marte Meo kursus 2009

Kompetenceudvikling kursus  2012

Planlægning af pædagogiske aktiviteter 2015