Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Gæstedagpleje

Dit barn bliver tilbudt at komme i gæstedagpleje, hvis dit barns faste dagplejer er fraværende.

Hvis dit barns faste dagplejer er fraværende på grund af sygdom eller ferie, bliver du tilbudt en gæsteplads hos en anden dagplejer eller i et gæstedagplejehus.

I Billund har vi et gæstehus til ti børn, hvor der er tre faste dagplejere og to afløsere ansat.

I Grindsted har vi to erfarne gæstedagplejere, som udelukkende modtager gæstebørn.

Ellers placeres gæstebørnene hos dagplejere i områderne. Der er altid gæstedagplejere klar til at modtage gæstebørn.

Inden et planlagt fravær kan det være muligt, at dagplejeren besøger den pågældende gæstedagplejer, så barnet vil føle genkendelse og dermed større mulighed for at være tryg ved afleveringen.