Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Legestuen

I legestuen skal vi udvikle børnenes kompetencer.

Når vi i dagplejen er i legestuen er det for at udvikle børnenes kompetencer. Det er både sociale kompetencer, hvor børnene opbygger og udvikler nye relationer til andre børn og voksne i en større gruppe. Det gør børnene trygge, når de skal i gæstedagpleje, og det er med til at forberede børnene på overgangen fra dagpleje til børnehave.

Det giver samtidig mulighed for, at vi som dagpleje-kollegaer kan udvikle vores samarbejde, og vi får mulighed for at arbejde på tværs af aldersgrupper og med de seks læreplanstemaer i Billund Kommune:

  • Barnets alsidige udvikling
  • Sociale kompetencer
  • Sprogudvikling
  • Krop og bevægelse
  • Natur og naturfænomener
  • Kulturelle udtryk og værdier

Det er vigtigt for os i dagplejen i Billund Kommune, at vi i løbet af året afholder fælles aktiviteter omkring årstiderne som for eksempel fastelavnsfest, dagplejedag, julearrangementer, forældrekaffe, bedsteforældredag og lignende.